Forfængelighed eller bare selvtillid?

I'm back!
Nåå, dagens opgave omhandler Narcissisme, altså forfængelighed i vores tid.
Vi har læst en historie fra det gamle Grækenland, der hed Echo og Narkissos. Historien handler i store træk, om den her utrolig flotte fyr, som udemærket ved at han er smuk, men som er så forfængelig, at han afviser alle. Så en dag møder han den her nymfe, som er blevet straffet af Hera for at have hjulpet Zeus. Hun kan aldrig starte en samtale, og skal altid have det sidste ord, som skal være en gentagelse af, hvad den anden person lige har sagt. De møder så hinanden, og nymfen (Echo) bliver sååå forelsket i fyren (Narkissos). Han bliver forskrækket og skubber hende væk. Da han sætter sig ved en sø for at få noget at drikke, ser han sit egent spejlbillede og bliver selv forelsket. Og han vil så ikke gå fra det smukke billede, og heller ikke ødelægge det, så han dør af sult og tørst. Hun bliver husket som echo, altså en gentagelse, og han bliver kun husket som forfængelighed.
Hvis man skal se på, hvordan forfængelighed er i dag, kan man jo bare kigge på børn og unge. Utrolig mange børn bliver mega forkælet i dag. De får alt, hvad de vil have, og får konstant at vide af deres forældre, at de er de bedste og mest fantastiske børn. Det resulterer så i, at de ender op som de der tøser/fyre, der har et utroligt behov for at fremstille sig selv på alle muglige måde. Så mange piger og drenge ligger sindssygt mange billeder ud af dem selv på arto, facebook og hvad der nu ellers er. De tager tusind billeder af dem selv, ligger de billeder ind, hvor de ser totalt perfekte ud, og skriver "tihi, miiiiiig! Gi' en kommentar!" altså de vil oven i købet have endnu en bekræftigelse i, at de er sååå perfekte.
Man kan også bare kigge på alle de her tv-programmer, der bliver sendt. Altså makeovers og andre programmer, hvor man hele tiden får at vide, hvordan du kan gøre dig selv, dit hus osv. meget bedre. Alle vil jo gerne ligne de her kendte (perfekte) personer. Derfor efterligner vi dem. Kommer vi til det punkt, hvor vi føler os lige så perfekte, skal hele verden da se os. Der er altså gået et eller andet galt for vores tids personer. Selvfølgelig har der altid været forfængelighed, men det er ved at være ude i det ekstreme.
Jeg tror bare folk skal til at slappe lidt af. Ingen er jo perfekte, og hvis det skulle ske, at en enkelt lille procentdel er perfekt, behøver de jo ikke udstille det. Jeg har ihvertfald ikke det store behov for, at hele verden skal kigge på mig,.. Altså ikke hele tiden ;D
Bye!