Selvprofilering??

Selvprofilering ser vi næsten hver dag, specielt sådan et sted som Facebook. Når jeg i første omgang tænker på facebook, myspace osv. kan jeg egentlig ikke se, at der er noget galt i det. Da jeg først fik facebook, tænkte jeg da bare, at det var endnu en måde at have kontakt med sine venner på. Det var rent faktisk min søster, som fik mig til at lave profilen. Jeg var overbevist om, at jeg ikke ville få ret mange venner der inde, da jeg ikke troede at mine ”rigtige” venner have en profil derinde. Men før jeg vidste af det, havde jeg 50 venner, så 100, så 150 osv. Før man ved af det, har man lige pludselig fået flere hundrede venner der inde. Så kan man så spørge sig selv, hvor mange af de her ”venner” er så i virkeligheden mine venner, altså hvor mange af dem er mere bekendte end venner. Det bliver også nævnt i begge artikler. De fremhæver også begge to, at de fleste med profiler sådan nogle steder, måske ikke ligefrem er venner med alle deres ”venner”. De gør det dog på to forskellige måde. Bjarke Roald Ebbesen fremhæver det som noget helt naturligt, som om det er helt normalt at have flere hundrede venner, hvor man måske kun er rigtig venner med 20 af dem? Han siger selv, at han er ven med Regnskove. In real life kan du jo ikke være venner med en regnskov. Hvor Julie Püschl får det til at lyde som noget absurd.
Og er det så normalt eller absurd at have venner på facebook, som du måske ikke rigtig kender? Jeg har personligt ikke nogen derinde, som jeg aldrig har mødt. Men på den anden side har jeg f.eks. venner fra efterskolen, som jeg ikke ligefrem snakker med her nede? Og hvor interesseret er man i virkeligheden i andre folks liv? Man kan jo aldrig vide med sikkerhed, om det folk skriver inde på Facebook, er sandt eller ej? Man vil jo gerne skrive noget, som fanger folks opmærksomhed. For hvis folk stopper op ved netop din profil for at kigge, hvad der sker i dit liv for tiden, så må du da være interessant. Eller er det bare den følelse, det giver inde i os selv? For når jeg tænker over det, kan jeg da godt læse noget fra en profil, uden at tænke mere på det senere. Selvfølgelig giver man dem den ”tilfredsstillelse”, at man har gidet gå ind på deres profil og læst netop deres tekst. Men er den følelse overhoved nødvendig, eller er det bare et behov, som er blevet skabt inden for de sidste år? Førhen blev man jo ikke tjekket ud på samme måde. I hvert fald ikke på internettet. Og hvorfor er det, at vi har givet andre den magt, at det er noget specielt, når de læser på vores profil? På en eller anden måde får vi gjort andre til mere end os selv. Og det er jo forkert, man skal da ikke se sig selv som mindre værd end andre?
Facebook, arto, myspace osv. er både godt og skidt. Jeg kan se fordele ved, at man kan holde en form for kontakt med nogle personer, man ellers ville have mistet. En ulempe ved det er nok, at det skaber en illusion om, at vi skal føle os som mere værd, bare fordi folk kigger på vores profil. Udover det er facebook jo også bare en skøn måde at få tiden til at gå på ;)

Forfængelighed eller bare selvtillid?

I'm back!
Nåå, dagens opgave omhandler Narcissisme, altså forfængelighed i vores tid.
Vi har læst en historie fra det gamle Grækenland, der hed Echo og Narkissos. Historien handler i store træk, om den her utrolig flotte fyr, som udemærket ved at han er smuk, men som er så forfængelig, at han afviser alle. Så en dag møder han den her nymfe, som er blevet straffet af Hera for at have hjulpet Zeus. Hun kan aldrig starte en samtale, og skal altid have det sidste ord, som skal være en gentagelse af, hvad den anden person lige har sagt. De møder så hinanden, og nymfen (Echo) bliver sååå forelsket i fyren (Narkissos). Han bliver forskrækket og skubber hende væk. Da han sætter sig ved en sø for at få noget at drikke, ser han sit egent spejlbillede og bliver selv forelsket. Og han vil så ikke gå fra det smukke billede, og heller ikke ødelægge det, så han dør af sult og tørst. Hun bliver husket som echo, altså en gentagelse, og han bliver kun husket som forfængelighed.
Hvis man skal se på, hvordan forfængelighed er i dag, kan man jo bare kigge på børn og unge. Utrolig mange børn bliver mega forkælet i dag. De får alt, hvad de vil have, og får konstant at vide af deres forældre, at de er de bedste og mest fantastiske børn. Det resulterer så i, at de ender op som de der tøser/fyre, der har et utroligt behov for at fremstille sig selv på alle muglige måde. Så mange piger og drenge ligger sindssygt mange billeder ud af dem selv på arto, facebook og hvad der nu ellers er. De tager tusind billeder af dem selv, ligger de billeder ind, hvor de ser totalt perfekte ud, og skriver "tihi, miiiiiig! Gi' en kommentar!" altså de vil oven i købet have endnu en bekræftigelse i, at de er sååå perfekte.
Man kan også bare kigge på alle de her tv-programmer, der bliver sendt. Altså makeovers og andre programmer, hvor man hele tiden får at vide, hvordan du kan gøre dig selv, dit hus osv. meget bedre. Alle vil jo gerne ligne de her kendte (perfekte) personer. Derfor efterligner vi dem. Kommer vi til det punkt, hvor vi føler os lige så perfekte, skal hele verden da se os. Der er altså gået et eller andet galt for vores tids personer. Selvfølgelig har der altid været forfængelighed, men det er ved at være ude i det ekstreme.
Jeg tror bare folk skal til at slappe lidt af. Ingen er jo perfekte, og hvis det skulle ske, at en enkelt lille procentdel er perfekt, behøver de jo ikke udstille det. Jeg har ihvertfald ikke det store behov for, at hele verden skal kigge på mig,.. Altså ikke hele tiden ;D
Bye!

Blog no. 1

Hellow :)
Nå, hvis jeg skal fortælle lidt om mig selv, må jeg hellere starte med de mest simple ting.
Jeg hedder Maja, er 16 år og bor på Nordfyn i en by der hedder Otterup. Jeg har gået på to kommuneskoler og en privatskole, før jeg startede her på berns.
Jeg interesserer mig både for svømning og gymnastik. Jeg har svømmet, siden jeg var 2 år, og lavet gymnastik siden jeg var 3 år.
Jeg er super glad for at gå på den her efterskole, og nyder at jeg både kan lave en masse sport men stadig passe min skole. Efter berns skal jeg gå på gymnasiet, altså på Nordfyns. Resten af mine fremtidsplaner er jeg ikke helt sikre på endnu.
Jeg har oprettet den her blog , fordi det er vores emne i dansk for tiden. Jeg går rimelig meget ud fra, at de personer, der læser den her tekst, også har lavet deres af samme grund :)
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge den her blog til, det er ikke lige min "stil" normalt at bruge sådan noget, men det skal da nok blive sjovt at arbejde med de næste tre uger.
Nåå, det var lidt om mig :D
Bye bye